Logo

Torsk skindstegt med bacon-blomkålssauté

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Torsk skindstegt med bacon-blomkålssauté

 

Uhmm... sprød grillet blomkål og bacon og sprødstegt fisk. Torsk indeholder essentielle fedtstoffer, som kroppen skal have tilført. Fedtstofferne har stor betydning for vores hjerne og derved koncentration.

Personer: 4. Forberedelse: 15 min. Tilberedning: 30 min. Grillmetode: Direkte.

Optænding - gas: Høj. Optænding - kul: 1 grillstarter. Sværhedsgrad: Let. Grilltemperatur: 225 °C. Udstyr: Pande til grillen, rygeflis

 

# Ingredienser

2 stykker torsk a 200 g med skind – 4 stykker, hvis det er til hovedret

Bacon-blomkålssauté:
1 lille blomkål

2 skalotteløg

¼ bdt salvie

50 g smør

200 g bacon i tern

4 spsk kapers

1 spsk honning

salt og peber

lidt olie til stegning af fisk

*

I køkkenet

1. Fjern eventuelle ben fra fisken.

Skær et lille kryds i skindet – på den måde undgår du, at fiskestykkerne flipper opad, når du griller dem.

2. Skyl blomkålen, og skær den i små buketter.

Pil og skær løgene i små tern.

Skyl og afdryp så salvien, inden du hakker den fint.

 

Ved grillen

1. Gør grillen klar til direkte varme.

Bruger du kulgrill, skal du bruge en fyldt grillstarter.

2. Sæt panden på risten, tilsæt smør, og steg baconternene sprøde.

Tilsæt løg og blomkål, og steg det mørt – det tager cirka 10 minutter.

Tilsæt så kapers, honning og den hakkede salvie, vend det rundt og smag til med salt og peber.

3. Tag panden af, hæld blandingen i en skål, og sæt panden tilbage på grillen.

Lad den blive godt varm.

Læg 1 håndfuld æbleflis på risten ved siden af panden.

Hæld lidt olie på, og steg torskestykkerne med skindsiden nedad under lukket låg.

Steg, indtil skindet er helt sprødt, og anret straks torsken med blomkålsblandingen.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.789 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her