Stegt fisk med fennikel, der har en frisk, lakridssmag og
som er ristet med bacon. Fisken serveres med krydderurter og lidt godt brød.
Prøv den.
Personer: 4. Forberedelse: 20 min. Tilberedning: 25 min.
Grillmetode: Direkte/Indirekte
Sværhedsgrad: Middel. Grilltemperatur: 200 °C. Udstyr:
Støbejernsgryde
# Ingredienser
600 g torsk
2 hele fennikel
100 g bacon
1 skalotteløg
2 fed hvidløg
1 citron
1 dl hvidvin
2 dl hønsefond
friske krydderurter
olie
*
I køkkenet
Halver fenniklerne. Skær bacon i små tern, og hak løg og
hvidløg fint.
Fjern skindet fra torsken, og del torskestykket i fire bøffer.
Hak krydderurterne fint.
Ved grillen
Klargør grillen til direkte, høj varme.
Sæt stegegryden på risten, og lad gryden varme op i ca. 5
min.
Hæld olie i gryden, og brun fenniklerne af på den flade side, indtil de har en
gylden overflade.
Tag fenniklerne op, og rist bacon af i gryden, til det bliver sprødt.
Tilsæt løg og hvidløg, og rist det med i ca. 2 min.
Læg fenniklerne tilbage i gryden, og tilsæt saft af citron
samt hvidvin og hønsefond.
Skru ned for varmen (fjern briketter, hvis du bruger en
kulgrill), og klargør grillen til indirekte, lav varme (150 °C).
Lad grydens indhold simre under låg i ca. 10 min.
Tilsæt fiskestykkerne, og damp dem under låg i ca. 5 min.
Drys med krydderurter ved servering.
Tips: Alle typer fisk er velegnede til denne ret. Server
gerne brød til.