Logo

Texas rødfisk med chili-salsa – brug grillABC.dk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Texas rødfisk med chili-salsa – brug grillABC.dk 


Rødfisken er den optimale fisk til grillen, med det tykke skind kan den tåle direkte varme uden at brænde fast og så har den en fantastisk smag.

Forberedelsestid 20 min. Grilltid 15-18 min. Til 4 personer

 
# Ingredienser
4 skindfri fileter af rødfisk, hver
på 180-230 g og ca. 2 cm tykke
lidt rapsolie
groft havsalt og friskkværnet sort peber

 
TIL KRYDDERBLANDINGEN
2 tsk stødt chili
1 tsk groft havsalt
½ tsk hvidløgsgranulat
½ tsk tørret oregano
¼ tsk stødt spidskommen
¼ tsk friskkværnet sort peber

 
Til SALSAEN
4 mellemstore blommetomater,
udkernet og skåret i kvarte
75 g finthakket rødløg
1 håndfuld friske korianderblade og fine stilke
1-2 mellemstore røde chilier, befriet
for stilk og kerner, skåret i tern
2 mellemstore fed hvidløg, pillet og kvast 1 spsk rapsolie
1 spsk friskpresset limesaft
½ tsk stødt chili
¼ tsk stødt spidskommen

 
* Tilberedning
1. Bland krydderblandingen i en lille skål.

 
2. Pensl fiskefileterne med lidt olie og
drys dem jævnt med krydderblanding.

 
3. Forbered en to-zone-grill til høj varme (se anvisning).

 
4. Bland ingredienser til salsaen i en stor skål og
hæld dem op i midten af et ca. 60 cm langt stykke alufolie.
Vip folien hen over og luk den til en tæt forseglet pakke.

 
5. Grill foliepakken over direkte høj varme og
med lukket låg i ca. 10 min; vend pakken en gang,
til tomaterne er møre og chilierne sprøde.
Tag pakken op med en grilltang, åbn den forsigtigt for at
standse varmeprocessen, og lad den køle af i 5-10 min.
Kør pakkens indhold til en grov salsa i en foodprocessor eller
med stavblender. Hæld lidt saft fra, hvis den er for flydende.
Krydr med salt og peber efter smag.

 
6. Læg evt. kul på for at få høj varme.

 
7. Gør grillristen grundigt ren.
Når kullene har den rette temperatur, grill fileterne over
direkte høj varme og med lukket låg i 5-8 min,
og vend dem efter 3-5 min, til fiskekødet nemt kan skilles i flager
og ikke længere er gennemsigtigt i midten.
Flyt rundt på stykkerne, så de tilberedes jævnt.
Tag fiskestykkerne af grillen, øs salsa over og server dem varme.

 

Tips:
Det er en god ide at grille den ene side et par min længere over 
meget varme gløder end den anden. Så kan man vende fileterne, 
uden at de hænger fast i grillristen, og desuden bliver fisken 
mere jævnt mør på denne måde.

 
Texas rødfisk med chili-salsa – brug grillABC.dk

Rødfisk er en fællesbetegnelse for adskillige nært beslægtede fisk,

der ligner hinanden meget.

De nordlige arter, som oftest ses hos danske fiskehandlere, lever
på cirka 100 til 1000 meter dybt vand. Rødfisken er rosenrød med 
store øjne og 5 stumpe torne på gællelåget.
Den kan blive op til 1 meter lang og veje op til 15 kilo. Det er 
også en ret dyr fisk, men nogle meget fine fileter man får 
ud af sådan en fisk og en gang imellem skal det jo smages.



✅ Her er grillABC med nemme opskrifter, og selvfølgelig lidt om Salat, Grønsager, Marinader, Saucer, Salsaer, Glaseringer, Rub og krydderi, Tilbehør, Info og Gode råd

 
Få gode smagsoplevelser med grillABC.dk. Vi hjælper dig med at lykkes med grillen.
Finder du ikke hvad du søger så prøv Grill / spid - kogebog.dk

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 901 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Om mig som grillkok?
Effektiv reklame - klik her