Logo

Svinemørbrad med svampe og timian

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Svinemørbrad med svampe og timian

 

Svinemørbrad er et skønt stykke kød at grille, for det er lækkert og mørt. Det passer også fint til de små grill. Mørbraden er også fint at tage med på picnic eller camping, dog skal man passe på ikke at give den for længe, det ødelægger bare alt at få et stykke tørt overstegt mørbrad....

 

Personer: 4. Forberedelse: 30 min. Tilberedning: 1 time. Grillmetode: Direkte.

Optænding - gas: Middel. Sværhedsgrad: Middel. Grilltemperatur: 200 °C. Kernetemperatur: 60 °C.

Udstyr: Støbejernspande

 

# Ingredienser

2 svinemørbrad
500 g blandede svampe
2 skalotteløg
4 fed hvidløg
½ bdt timian
50 g smør
lidt olie
4 dl fløde
salt og peber

*

I køkkenet

Afpuds mørbraderne for den store sene, så du undgår, at den gør kødet sejt.

Skær mørbraderne i otte bøffer.

Rens svampene, og pil løg og hvidløg.

Skyl og slyng timian.

Skær svampene i store stykker, og hak løg, hvidløg og timian fint.

 

Ved grillen

Gør grillen klar til direkte varme.

På en kulgrill skal du bruge det antal klargjorte briketter, der kan være i en hel grillstarter.

Læg støbejernspanden midt på risten, og tilføj olie og smør.

Lad den blive godt varm – det tager omkring fem minutter.

Brun svampene med løg, hvidløg og timian, og tag det af.

Tilsæt lidt ekstra olie til panden, og brun bøfferne på begge sider.

Hæld svampeblandingen tilbage i panden, tilfør fløde, og lad det koge 10-15 minutter.

Smag til med salt og peber og servér rygende varm.

 

Tips: Tilfør evt 1½ dl portvin eller rødvin, inden du hælder fløden på. Husk at lade alkoholen fordampe, inden du tilsætter fløde.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.527 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her