Surf And Turf er en smuk amerikansk/engelsk sammensætning
af, at man på samme dag indtager både alkohol (Surf) og store mængder af pot
(Turf) på den samme dag, så here goes.
Surf = store tigerrejer, kammuslinger, hummer eller hvad du
er i humør til!
Turf =
store lækre bøffer (fx New York Strip Steaks)
Til 2 Personer
# Ingredienser
225 g steaks af oksefilet, ca. 2½ cm tykke
8 rå tigerrejer med skal
4 spsk smør
2 fed hvidløg, knuste
3 spsk bredbladet persille, hakket, plus ekstra kviste til
pynt
fintrevet skal og saft af 1 lime
olie, til at pensle med
salt og peber
Tilbehør: limebåde
brød med sprød skorpe,
*
I køkkenet
Skær steakene i 2½ cm store tern.
Bræk hovederne af rejerne og pil skallerne af, men lad
haleleddet blive siddende på.
Skær et rids ned langs ryggen på rejerne og fjern den mørke
tarmstreng.
Skyl dem i rindende koldt vand og dup dem tørre i
køkkenrulle.
Sæt skiftevis kød og rejer på 2 oliesmurte metalspid eller
træspid som har ligget i vand.
Krydr med peber.
Kom i mellemtiden smør og hvidløg i en lille gryde og varm
det op, til smørret er smeltet.
Tag gryden af varmen og tilsæt persille, limeskal og -saft
samt salt og peber efter behag.
Stil gryden lunt.
Ved grillen
Varm grillen godt op.
Pensl spiddene med lidt af det smeltede smør.
Læg dem på en smurt rist og grill dem på grillristen ved høj
varme i 4-8 min, eller til kødet er stegt efter behag og rejerne lyserøde.
Vend dem ofte undervejs og pensl samtidig med smørret.
Anret de varme spid og stænk dem med resten af smørret.
Pynt med limebåde og persillekviste, og server med godt brød
til at suge saften op med.
Og evt en god Kartoffelsalat.