Skinke i grill får en vidunderlig smag med denne glasering,
og når du tager den ud af grillen ved en kernetemperatur på 65 °C
Personer: 4. Forberedelse: 30 min. Tilberedning: 1,5 time.
Grillmetode: Indirekte.
Sværhedsgrad: Middel. Grilltemperatur: 185 °C. Udstyr:
Rotisseri.
# Ingredienser
1 skinke a 3-4 kg
salt og peber
Glasering:
6 spsk god dijon-sennep
1 spsk brun farin
1 tsk chilipulver
1 spsk hvedemel
salt og peber
*
I køkkenet
Det er en god idé at salte skinken dagen i forvejen, da det
er med til at sikre et mørt, fast stykke kød. Så hvis du har tid til det, så
læg ud med dette.
Afpuds skinken for sener.
Gnid den godt ind i salt, læg den i en pose, og lad den
hvile på køl natten over.
Skyl så saltet af skinken og tør den.
Bind skinken op med kødsnor, så du får et mere ensartet
stykke kød.
Sæt så skinken på spiddet til rotisseriet.
Har du ikke tid til saltning, pudser du bare kødet af og sætter det direkte på
spiddet og binder det op.
Drys med salt og peber.
Rør glaseringen sammen af alle ingredienserne.
Ved grillen
Gør grillen klar til indirekte varme – cirka 185 °C.
Sæt spiddet med skinken i motoren.
Læg låg på grillen, tænd motoren på rotisseriet, og lad
skinken stege i 1½ time.
Begynd herefter at pensle skinken med glaseringen med jævne
mellemrum den næste halve times tid.
Tag skinken af, når den har en kernetemperatur på 65 °C.
Du kan eventuelt sænke temperaturen i grillen og forlænge
tilberedningstiden – det vil kun gøre resultatet endnu bedre.