Logo

Semlor – Svenske fastelavnsboller

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Semlor – Svenske fastelavnsboller

 

Der er mange typer fastelavnsboller - her får du opskriften på den svenske variant af den kendte bolle, som svenskerne kalder semlor

 

Personer: 8. Forberedelse: 120 min. Tilberedning: 30 min. Grillmetode: Indirekte.

Sværhedsgrad: Middel. Grilltemperatur: 180 °C. Udstyr: Bagesten m. bageplade

 

# Ingredienser

Dej:

2 dl mælk

50 g smør

25 g gær

1 æg

1 knsp salt

3 spsk sukker

1 tsk kardemomme

ca. 450 g hvedemel

1 æg til pensling

 

Fyld:

150 g marcipan

Korn fra 1 vaniljestang

50 g mandler

2-3 dl mælk

½ l piskefløde

5 spsk flormelis

flormelis til drys

*

I køkkenet

Dej:Lun mælken og tilføj smør, så det smelter.

Smuldr gæren i en stor skål, og hæld den lune mælk henover gæren.

Rør med en ske, til gæren opløses.

Tilsæt æg, salt, sukker og kardemomme, og rør det til en ensartet dej.

Tilsæt mel lidt ad gangen, og ælt dejen sammen, til den er blød, glat og smidig.

Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i ca. 1 time.

 

Ælt dejen let igennem, og del den i 10 stykker.

Form flotte, glatte boller uden sprækker og revner i overfladen – ved at “trække” dejen fra overfladen og ind under bollen, så alle ujævnheder og samlinger skjules under bollen.

Sæt bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir, og lad dem hæve tildækket i ca. 40 min.

Pensl bollerne med sammenpisket æg på hele overfladen.

 

Ved grillen

Klargør grillen til indirekte, middelhøj varme.

Læg bagestenen på grillen, og sæt bagepladen med boller på bagestenen.

Bag bollerne i ca. 25-35 min., til de er gyldne.

 

Efter bagning:

Skær et trekantet låg af toppen på hver bolle (gem lågene – de skal sættes på igen).

Tag forsigtigt det inderste ud af bollerne, og smuldr det til grove krummer.

 

Fyld:Riv marcipanen på den grove side af et rivejern.

Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud.

Mos marcipan, bollekrumme, grofthakkede mandler og vaniljekorn sammen i en skål med en gaffel.

Rør mælk i lidt ad gangen, til fyldet har en cremet konsistens.

Fordel fyldet i de udhulede boller med en ske.

Pisk fløden til skum med flormelis.

Sprøjt flødeskummet i bollerne, og sæt toppen på bollerne igen.

Pynt semlorne med sigtet flormelis.

 

Info: En fastelavnsbolle er en type bagværk, som man oprindeligt spiste i dagene op til fasten, der varede 40 dage fra askeonsdag til påskedag. Fastelavnsboller findes i mange varianter.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.374 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her