Logo

Pizza med tomat og mozzarella

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pizza med tomat og mozzarella

 

Pizza med tomat og mozzarella kender du helt sikkert godt. Lav den selv - det smager SÅ meget bedre på din grill end den du køber!

 

Personer: 4. Forberedelse: 2,5 time. Tilberedning: 10 min. Grillmetode: Direkte/indirekte

Sværhedsgrad: Middel. Grilltemperatur: 300 °C. Udstyr: Bagesten med bageplade

 

# Ingredienser

DEJ:
2½ dl lunkent vand
5 g gær
5 g sukker
½ dl olivenolie
110 g durummel
310 g hvedemel (ca.)
5 g salt

TOMATSAUCE:
1-2 fed hvidløg
1 lille løg
300 g flåede tomater
60 g tomatpuré
1 dl olivenolie
tørret oregano
tørret timian
salt og peber

FYLD:
bøffelmozzarella
friske tomater
frisk basilikum
olivenolie

*

I køkkenet

Start med dejen.

Opløs gæren i lunkent vand, og tilsæt sukker, olie og lidt mel ad gangen (efter at du har blandet de to typer mel sammen med salt).

Ælt dejen grundigt.

Del dejen i 4 portioner, og rul dem til kugler.

Sæt dem på bagepladen, og dæk dem til med husholdningsfilm.

Stil dem i køleskabet, og lad dem hæve i mindst 2 timer.

Forbered tomatsaucen. Pil hvidløg og løget.

Kom det hele i en blender sammen med de andre ingredienser til saucen.

Blend saucen grundigt, til den får en ensartet konsistens.

Smag saucen til med krydderierne.

 

Skær mozzarellaen i skiver, og skyl tomater og basilikum.

Skær tomaterne i tynde skiver.
Drys de hævede dejkugler med mel, og lad dem stå fremme i 10 minutter ved stuetemperatur.

Rul dejen ud.

Drys durummel på bagepladen, og læg derefter pizzabunden på pladen.

Smør tomatsaucen ud på bunden, og dæk med mozzarellaost.

Fordel det ønskede fyld på pizzaen.

 

Ved grillen

Klargør grillen. Brug direkte varme, hvis du bruger en gasgrill. Brug indirekte varme, hvis du bruger en kulgrill.

Tænd med en fyldt grillstarter.

Grillen skal være meget varm – omkring 300°C.
Læg bagestenen midt på grillristen, og sæt låget på grillen, så stenen varmes helt igennem – det tager omkring 10 minutter.

Placér bagepladen med den første pizza på stenen.

Hvis du bruger en gasgrill, skal du slukke for den midterste brænder, så du tilbereder pizzaen ved indirekte varme.

Bag pizzaen med låg på grillen, indtil bunden slipper bagepladen.

Det tager omkring 10-14 minutter.

 

Tips: Sørg for at holde fyldet til pizzaerne rimelig enkelt. Undlad at komme alt for mange forskellige ingredienser på pizzaerne. Enkelt og godt – resultatet er en pizza, hvor du kan skelne de forskellige smage fra hinanden – og som i øvrigt ser fantastisk ud.

 

Se info om pizza her

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.803 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her