Logo

Paella

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Paella 

 
Paella er et helt måltid i en ret og byder på en vidunderlig mangfoldighed af smagsindtryk og oplevelser. Lad gæsterne tage selv direkte fra panden. Hvis du har en lille grill, så kog risene i forvejen, tilsæt olie-citrondressingen og lad den køle af til stuetemperatur. Derpå tilbereder du alle de andre ting på grillen og stabler dem brandvarme op oven på den afkølede ris. Giver 8 portioner

 
# Ingredienser
6 spsk olie plus ekstra til pensling
3 spsk friskpresset citronsaft
2 spsk honning
8 kyllingelår
16 store kinarejer
350 g muslinger
1¾ dl tør hvidvin plus 3 spsk til muslingerne
50 g usaltet smør
1 finthakket løg
2 røde peberfrugter uden kerner og skåret i strimler
2 fed hvidløg, hakket
450 g risotto-ris, som fx arborio
ca. 1 liter varm kyllinge- eller grønsagsfond
4 tomater, flået og hakket
½ tsk stødt safran
havsalt og friskkværnet sort peber efter smag
3 spsk hakket persille
citronbåde

 
* Tilberedning
1 Pisk 3 spsk af olien sammen med citronsaften og honningen og
sæt det til side. Pensl kyllingelårene og rejerne med denne dressing.
Læg muslingerne på et stykke kraftig folie og tilsæt 3 spsk vin og smørret.
Pak dem løst ind (der skal være plads til at muslingerne kan åbne sig),
luk pakken tæt og vend lukningerne opad.

 
2 Opvarm resten af olien i en paellapande eller en stor stegepande og
tilsæt løg, peberfrugt og hvidløg.
Lad det stege blidt under hyppig omrøring, til grønsagerne er blevet bløde,
men ikke brune, ca. 10 min.

 
3 Tilsæt risene og lad dem stege med i 1-2 min under omrøring.

 
4 Hæld ca. en fjerdedel af den varme fond i og 1¾ dl vin.
Tilsæt tomat, safran, salt og peber.
Varm det op indtil blandingen kommer i kog, mens der røres af og til.
Lad det derpå simre blidt og tilsæt ekstra fond hver gang risene har
opsuget det meste af væden, indtil risene er svulmet op og blevet møre.
Lad ikke risene tørre fuldstændig ud - de skal stadig være ret fugtige.

 
5 Imens grilles kyllingelårene over middel til stærk varme,
vendes lejlighedsvis i ca. 15-20 min.

 
6 Kyllingelårene kan evt udbenes.
10 min efter kyllingelårene er kommet på grillen lægges pakken
med muslingerne på, lukningerne opad, sammen med rejerne.
Grill, vend rejerne ind imellem (men ikke muslingepakken),
indtil du kan høre muslingerne syde og pakken føles fuld og
rejerne er lyserøde og faste, ca. 10 min.

 
7 Tilsæt olie-citrondressingen til risene.
Riv foliepakken op og hæld muslingerne og al væden ned i risene.
Kasser alle muslinger som ikke har åbnet sig.
Tilsæt kyllingelår, rejer og persille og rør forsigtigt rundt.
Server straks med citronbåde.

 
✅ Her er grillABC med nemme opskrifter, og selvfølgelig lidt om Salat, Grønsager, Marinader, Saucer, Salsaer, Glaseringer, Rub og krydderi, Tilbehør, Info og Gode råd

Få gode smagsoplevelser med grillABC.dk. Vi hjælper dig med at lykkes med grillen.
Finder du ikke hvad du søger så prøv Grill / spid - kogebog.dk eller Grill +.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 971 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her