8 personer. Forberedelse: 30 min. Tilberedning: 70-80 min.
Grillmetode: 50/50.
Sværhedsgrad: Middel. Grilltemperatur: 240 °C.
Kernetemperatur: 58 °C. Udstyr: stegholder
# Ingredienser:
1 oksefilet steg á ca 1800 g
3 spsk dijonsennep
5 kviste timian
2 kviste rosmarin
2 fed hvidløg
1 tsk fennikelfrø
salt og peber
*
I køkkenet
Rør dijonsennep med finthakkede timianblade og
rosmarinblade, presset hvidløg og fennikelfrø.
Ved grillen
Klargør grillen til 50/50 grillmetode, ca. 240-250 °C.
Brun stegen på alle sider ved direkte varme.
Tag stegen af grillen, og smør den godt ind i dijondressing.
Krydr med salt og peber.
Læg stegen i en stegholder, og sæt den på grillen ved
indirekte varme.
Grill den i ca. 20 min.
Tag stegen af grillen, og lad den hvile utildækket i 10 min.
Sæt stegen tilbage på grillen, og grill den yderligere 20
min.
Tag den af igen, og lad den hvile utildækket i 10 min.
Fortsæt med interval-grillning, indtil stegen har en
kernetemperatur på 58 °C.
Tag stegen af grillen, og lad den hvile tildækket i ca. 20
min., inden den skæres ud i skiver.