Disse lækre kager er to digestive kiks med fyld af
chokolade, marshmallow, kakaopulver og brun farin, der bliver tilberedt på
grillen. Se opskriften her.
4 personer
# Ingredienser
2 spsk kakao pulver
3 spsk brun farin
2 spsk mælk
8 digestive kiks
4 skiver pålægschokolade
8 marshmallows (skumfiduser)
10 g smør
* Tilberedning
Bland kakaopulver og brun farin i en lille skål.
Rør mælken i og smør 4 digestive kiks med denne blanding.
Læg et stykke pålægschokolade på og derefter 2 marshmallows.
Læg de sidste 4 digestive kiks over skumfiduserne og klem
lidt sammen.
Læg hver kage på et stykke alufolie penslet med smør.
Pak hver kage ind ikke for stramt.
Varm grillen op hvis dette ikke er gjort i forvejen.
Grill pakkerne 4 min eller indtil skumfiduserne er smeltede.
Energi pr. pers.: 1100 kj (260 kcal) Protein: 5%, 3 g. Fedt
33%, 10g. Kulhydrat: 62%, 40 g.
✅ Her er grillABC med nemme
opskrifter, og selvfølgelig lidt om Salat,
Grønsager, Marinader, Saucer, Salsaer, Glaseringer, Rub og krydderi, Tilbehør, Info og Gode råd
Få gode smagsoplevelser med grillABC.dk. Vi hjælper dig med
at lykkes med grillen.
Finder du ikke hvad du søger så prøv Grill / spid -
kogebog.dk