Lakrids er mere end Piratos og Gajol! Det er også lækker
kalvekødsrulle med fennikel, spidskommen, cacao og ... lakrids. Nu er det op på lakridserne
Personer: 10. Forberedelse: 24-48 timer. Tilberedning: 3-4
timer. Grillmetode: Indirekte.
Sværhedsgrad: Middel. Grilltemperatur: 180 °C.
Kernetemperatur: 85 °C.
Udstyr: Morter, kødsnor, rotisseri
# Ingredienser
3 kg kalveslag
3 spsk fin lakrids
2 spsk stødt fennikel
1 spsk hvidløgs pulver
1 spsk spidskommen
2 spsk brun farin
1 tsk cayennepeber
1 spsk cacao
2 spsk salt
1 spsk peber
*
I køkkenet:
Bland alle de tørre ingredienser godt sammen i en morter,
kør rundt i et par min.
Gnid kalveslaget med krydderblandingen, og læg kødet på køl i 24 til 48 timer.
Rul kødet til en roulade, og bind den stramt op med kødsnor.
Sæt rullen på rotisserispiddet.
Ved grillen:
Klargør grillen til indirekte, middelhøj varme.
Sæt spiddet med kødet på rotisseriet, og lad det snurre i 3
til 4 timer, til kødet er mørt.
Tag det af grillen og lad det hvile i 30 til 40 minutter,
før det skæres ud.
Tips: Kan serveres med grillede rødbeder m. røget
gedeostecreme med lakrids. Hva'behar.