Hel grillet kalkun i grill bliver dejlig saftig hvis man
fylder den med æbler eller appelsiner. En opskrift fra grillABC - snart din
bedste side med grillopskrifter
Personer: 6. Forberedelse: 10 min. Tilberedning: 30-40 min
per kg. Grillmetode: Direkte.
Optænding - gas: Middel. Sværhedsgrad: Middel.
Grilltemperatur: 200 °C. Udstyr: Rotisseri
Anbefalet centrumtemperatur 75 °C.
# Ingredienser
3-5 kg kalkun
salt og peber
3-4 æbler
1 pose svesker
*
I køkkenet
Rens fuglen. Gnid kalkunen indvendigt med salt og peber.
Skræl æblerne og skær dem i terninger.
Fyld kalkunen godt op med svesker og æbler.
Luk fuglen med madsnor eller kødnåle.
Placer fuglen på rotisserispiddet og fastgør den med
gaflerne.
Ved grillen
Gør grillen klar til direkte middelhøj varme.
Sæt spiddet på motoren og på grillen.
Grill kalkunen i 30-40 minutter per kg.
Sæt en folieform med vand under kalkunen for at samle
stegeskyen op til sauce.
Fjern den efter 60 minutter på grillen, og hæld væsken i en
gryde.
TIPS: Du kan erstatte æblerne med et par appelsiner skåret i
både, 1 løg i både og et par stængler bladselleri.
Du kan også bruge Injektionsmarinade: Smelt 3 spsk smør,
opløs 1 tsk bouillon i 1 dl kogende vand, hæld det sammen med smørret og tilsæt
2 tsk citronsaft. Marinaden skal anvendes mens den er varm, dvs. før smørret
stivner. Væsken suges op i sprøjten og skydes ind i bryst og lår på kalkunen.