Logo

Jerk-chicken – grill med grillABC.dk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Jerk-chicken – grill med grillABC.dk 

 
Denne version af Jerk-chicken begynder med en letflydende marinade, som pensles på kyllingeoverlår og -underlår (lad være med at bruge kyllingebryst). De altafgørende vigtige krydderier er allehånde, timian og naturligvis chili - og ikke for lidt af den sidste! Jerk-chicken er stærk, faktisk ret stærk. "Men, det gør ikke noget, det er noget alle kan spise, hvis de får en serviet og en kold øl."
Forberedelsestid 25 min. Marineringstid 12-15 timer. Grilltid ca. 2 timer.
Til 4-6 personer.

 
# Ingredienser
1½ kg kyllingeoverlår og -underlår
2 store håndfulde æbletræflis (eller 2 store stykker træ)
opblødt i mindst 30 min.

 
TIL MARINADEN
1¼ dl friskpresset appelsinsaft
1¼ dl friskpresset limesaft
1 bundt forårsløg, hakket, kun det hvide og lysegrønne
2-3 meget stærke chilier, uden stilkefæste og kerner
3 store fed hvidløg, hakket groft
1 spsk friske timianblade (el. 2 tsk tørret timian)
1 spsk stødt allehånde
1 spsk groft havsalt
2 tsk friskkværnet sort peber
1 tsk stødt kanel
1 tsk sennepspulver
¼ tsk friskrevet muskatnød

 
* Tilberedning
1. Forbered ingredienserne til marinaden
(brug gummihandsker ved håndtering af chilierne) og
kør dem ca. 1 min i en foodprocessor, til de faste
ingredienser er totalt findelt.

 
2. Fjern overflødigt fedt fra kyllingelårene og kasser det.
Skær et par flade snit i kødet med en skarp kniv.
Læg lårene i en dyb bradepande og smør dem overalt
med marinade.
Læg plastfolie over og stil kødet 12-15 timer i køleskab.

 
3. Forbered en to-zone-grill til lav varme (se anvisning).
Læg kullene i den ene side, så ikke mere end 1/3 af kulristen
er dækket.
Bruges en røggrill, skal temperaturen ligge mellem 105 °C og 120 °C.
Dryp halvdelen af flisen af (el. 1 stykke træ) og læg det på gløderne.

 
4. Tag kødet op af marinaden og lad det hvile 20-30 min ved
stuetemperatur.
Hæld marinaden op i en lille gryde og stil det tildækket på køl.

 
5. Rens grillristen grundigt.
Når træet begynder at ryge, grilles kyllingelårene med skindsiden
nedad over indirekte lav varme og med lukket låg i 1 time.
Herefter skal der på en trækulsgrill nok lægges 8-10 friske briketter
på (eller tilsvarende mængde kul).

 
6. Bring marinaden i kog på komfuret og kog det i mindst 30 sekunder.
Pensl derefter kødet over det hele med marinaden og
læg det tilbage på risten med skindsiden opad.
Dryp de resterende spåner (el. træstykke) af og kom dem på gløderne.
Grill kødet videre med låget lukket i 45-60 min, til det er gennemstegt.
Tag kødet af grillen og stil det køligt i 30-60 min før servering.

 
7. Forbered en to-zone-grill til middel varme (se anvisning).

 
8. For at gøre skindet sprødt lægges kyllingelårene med
skindsiden nedad.
Grill dem i 5-10 min over direkte middel varme med lukket låg,
vend dem to gange og flyt rundt på dem, så de grilles jævnt.
Tag kødet af, når kødet er gennemvarmt og skindet smukt brunt og sprødt.
Server kødet varmt.


Jerk-chicken – grill med grillABC.dk 

(1) Snit kyllingelårene, så aroma fra marinade og røg kan trænge dybt ind i kødet.


Jerk-chicken – grill med grillABC.dk 

(2) For at få sprødt skind skal du stille de let grillede kyllingelår koldt i ½-1 time
og derefter komme dem på grillen igen i 5-10 min.

 
På Jamaica tilberedes jerk traditionelt over allehåndetræ. Her anbefaler vi at bruge æbletræ som erstatning, men forudsat at marinaden indeholder nok allehånde. Man røggriller kyllingekødet ved lav varme, og bagefter er det så mørt, at det bogstavelig talt falder af benene. For så lige at gøre skindet lækkert og sprødt lægger man det til sidst over de hede kul. Sådan kan man også hurtigt varme kødet op igen, efter det har stået på køl i flere timer.

 
✅ Her er grillABC med nemme opskrifter, og selvfølgelig lidt om Salat, Grønsager, Marinader, Saucer, Salsaer, Glaseringer, Rub og krydderi, Tilbehør, Info og Gode råd

 
Få gode smagsoplevelser med grillABC.dk. Vi hjælper dig med at lykkes med grillen.
Finder du ikke hvad du søger så prøv Grill / spid - kogebog.dk

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 867 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her