Her får du opskriften på varme hveder, som de laves i din
grill, så du nemt kan lave dem selv - hele året J.
Personer: 8. Forberedelse: 2 timer og 15 min. Tilberedning:
25 min. Grillmetode: Indirekte.
Sværhedsgrad: Middel. Grilltemperatur: 200 °C. Udstyr:
Bagesten m/bageplade, bradepande
# Ingredienser
50 g gær
100 g smør
2½ dl vand
2½ dl mælk
2 æg
2 tsk salt
2 spsk sukker
2 tsk stødt kardemomme
1 kg hvedemel
*
I køkkenet
Smuldr gæren i en skål.
Smelt smør, og tilsæt vand og mælk.
Varm blandingen op, til at den er lillefingervarm, og hæld
den i skålen med gæren.
Tilsæt æg, salt, sukker, kardemomme og derefter mel.
Ælt dejen godt igennem.
Lad dejen hæve til dobbelt størrelse – ca. 1 time.
Slå dejen ned, og form den til 20 boller.
Stil bollerne tæt sammen på en bageplade med bagepapir, og
lad dem efterhæve i ca. 30 minutter
Ved grillen
Klargør grillen til indirekte, høj varme.
Varm bagestenen op i ca. 5 min.
Sæt bagepladen på stenen, og bag hvederne i grillen i ca. 20
min., til de er gyldne på toppen.
Tips: Skær hvederne over, umiddelbart før de skal nydes, og
grill dem med skærefladen nedad.
Bollerne kan også bages i en bradepande, så de ligner de
almindelige hveder, men så må de vist kun spises dagen før Store Bededag, og
det er da synd. (en synd!)