Logo

Grillstegt entrecote (bøf)

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Grillstegt entrecote (bøf)

 

Grillet Entrecote eller Rib eye, bagte kartofler og estragonbønner. Se med her og få gode tips til hvordan vores køkkenchef tilbereder en perfekt bøf...

4 Portioner

#

4 tykke skiver oksefilet med fedt ca. 200 g pr. stykke

olie

salt, peber.

TILBEHØR:

Bagt kartoffel med danabluesmør, estragonbønner.

*

Skær to snit i fedtkanten og bank kødet let med håndroden.

Aftør bøfferne med papir fra køkkenrullen.

Pensl dem med olie og steg dem 2-3 min. på hver side, afhængigt af tykkelsen og grillens varme.

Drys salt og peber på under stegningen.

 

Server bøfferne med bagte kartofler med danabluesmør og esdragonbønner.

 

# Danabluesmør:

100 g smør

25 g danablueost

1-2 tsk engelsk sauce

evt. 1 fed knust hvidløg

citronsaft

salt og peber

*

Rør smørret blødt.

Mos osten gennem en sigte og rør det i smørret.

Smag til med de øvrige ingredienser.

 

# Estragonbønner:

Kogte, varme, velafdryppede bønner holdes varme på kanten af grillristen i en kasserolle.

Tilsættes 50 g smør, 1 fed knust hvidløg og 1 spsk hakket estragon.

Alt blandes godt.

 

VARIATION AF RETTEN:

1. Bøfferne kan krydres med forskellige grillolier tilsat krydderurter el. krydderier.

Læg evt. sarments de vigne (tørret vinranke) eller tørret løvstikke på gløderne lige inden stegningen.

 

2. T-BONESTEAK: Steges som bøf, blot en anelse længere, da de er tykkere.

 

VARIATION AF TILBEHØR

Entrecote kan også serveres med en lun flûte, grøn salat og hvidløgssmør:

Rør 125 g blødgjort smør med 1-3 fed knust hvidløg, hvid peber, citronsaft og 2-4 dråber engelsk sauce.

Eller med grillstegte champignon og/eller løg, kartofler i alufolie og barbecuesmør:

Rør 125 g smør med 1-2 spsk koncentreret tomatpuré, ca. 2 tsk barbecuekrydderi og ca. 2 tsk revet skalotteløg.

Brøndkarse passer altid til entrecote.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 3.020 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her