Logo

Dyrekølle med timian

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Dyrekølle med timian

 

Dyrekølle er lækker festmad der kan serveres til enhver festlig lejlighed og på mange forskellige måder. Her er opskriften jeg valgte som den bedste ...

 

Personer: 8. Forberedelse: 30 min. Tilberedning: 2 timer 30 min. Grillmetode: Indirekte

Optænding - gas: Middel. Optænding - kul: 1 grillstarter. Sværhedsgrad: Middel

Grilltemperatur: 150 °C. Kernetemperatur: 50 °C. Udstyr: Rotisseri + alubakke.

 

# Ingredienser

1 dyrekølle, ca. 2 kg – uden ben
frisk timian
flagesalt og peber
evt. bacon i skiver

*

 

I køkkenet:

Tag dyrekøllen ud af køleskabet i god tid, så kødet får stuetemperatur.

Sæt den på spiddet til rotisseriet og bind den godt med kødsnor.

Stik timiankviste ind jævnt fordelt over hele dyrekøllen og drys med flagesalt og peber.

 

Ved grillen:

Gør grillen klar til indirekte varme – max 150 °C.

Sæt spiddet med dyrekøllen i rotisseriets motor og stil en alubakke med vand ind på kulristen under kødet.

Hvis du vil lave en fond til en god sauce, kan du tilsætte friske krydderurter, løg, pastinak, persillerod, gulerod, løg og lignende til vandet, så det afgiver smag.

Når kødet er klar, kan du så bruge væsken til at lave en lækker sauce.

Tænd motoren, så rotisseriet begynder at rotere.

Læg låget på grillen, og lad kødet grille i 1½-2 timer ved max 150 grader.

Pas på temperaturen, da dyrekød hurtigt kan blive tørt.

Grill videre til kødet har en kernetemperatur på 50 grader.

Pak dyrekøllen ind i folie og dæk den med et viskestykke.

Lad så kødet trække i 30 minutter, inden det skæres ud.

Husk at hælde væden, som har dannet sig i folien, sammen med en eventuel sauce.

 

Tips: Du kan bevikle dyrekøllen med baconskiver, hvis du er lidt fingernem.

Får du benet med, så kog en fond på det og få en super dejlig sauce.

 

Prøv at lægge køllen i en plastpose natten over i en halv flaske rødvin med rosmarin, timian, løg, hvidløg og knust enebær. Dejligt.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 4.342 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her