Baba Ganoush er en frisk, cremet og super lækker
auberginedip til alt fra grønsagsstænger til at smøre i sandwich og tortillas.
Personer: 4. Forberedelse: 10 min. Tilberedning: 15 min.
Grillmetode: Direkte.
Sværhedsgrad: Let. Grilltemperatur: 250 °C
# Ingredienser
400 g aubergine
2 røde peberfrugter
2 fed hvidløg
2 små løg
2 tsk tahin (sesamfrøpasta)
2 spsk olivenolie
4 kviste frisk koriander
*
I køkkenet
1. Skyl auberginerne og peberfrugterne, og prik dem med en
gaffel.
2. Skyl korianderen, og hak den fint.
Ved grillen
1. Forbered grillen til direkte varme – ca. 250 °C.
Hvis du bruger en kulgrill, skal du bruge briketter i en
mængde, der omtrent svarer til en halvfuld grillstarter.
2. Læg auberginer og peberfrugter på grillristen sammen med hvidløg og løg, og
grill dem under låg, til skindet er blevet let brunt, og kødet føles blødt, når
du trykker på det.
3. Pil hvidløg og løg.
Hak alle grønsager i små tern, og kom dem i en skål.
4. Bland tahin og olivenolien, og hæld det i skålen til grønsagerne sammen med
den hakkede koriander.
Servér som en "mezze", dvs. en lille forret.