Logo

Burger - The Original Burger

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Burger - The Original Burger

 

Til 1 Person. Forberedelse: 20 min. Tilberedning: 20 min. Grillmetode: Direkte. Sværhed: Middel

 

Original Burger er den originale burger med den klassiske burgersmag, hvor friske råvarer, tomat, agurkerelish, mayo og en saftig bøf leverer den gode oplevelse.

 

# Ingredienser til 1 person

180-220 g hakket oksekød pr. burger (min. 16-20 % fedt)
salt og friskkværnet peber
4 skiver cheddar
8-12 skiver kvalitets bacon fx hjemmeskåret
2 blade salat – fx hovedsalat
2 bøftomater
1 løg – fx salatløg, zittauerløg eller rødløg
4 gode burgerboller – fx durum eller klassiske med sesam on the top

 

Burgerdressing:
2 dl mayonnaise
1 dl tomat ketchup fx Stokes (noget dyrere men meget bedre)
1 dl agurkerelish – eller hakkede drueagurker
cayennepeber
salt og friskkværnet peber

 

BBQ-sauce:
½ dl teriyakisauce
½ dl sød chilisauce
3 spsk akaciehonning
1 tsk salt
½ tsk peber
½ dl chiliketchup

*

 

I køkkenet

Form bøfferne med en burgerpresser, og krydr så med salt og friskkværnet peber.

Stil dem på køl, indtil du skal grille dem.

Skyl salat og tomat godt, og lad begge dele tørre.

Skær tomaterne i skiver, så du får fire pæne, gode skiver.

Hak løget fint.

Stil grønsagerne til side.

Lav så burgerdressingen.

Rør mayonnaise, relish og ketchup godt sammen til en ensfarvet masse.

Smag til med en lille smule salt, friskkværnet peber og cayennepeber – alt efter hvor spicy du kan lide din burgerdressing.

Rør alle ingredienser BBQ-saucen grundigt sammen.

 

Ved grillen

Gør grillen klar til høj, direkte varme.

Læg bøfferne på grillen, når den er blevet godt varm.

Læg låget på grillen, og lad bøfferne stege, til der dannes klar saft på toppen.

Vend så bøfferne, og smør dem med BBQ-sauce.

Grill dem færdige – evt på indirekte varme så de ikke branker.

Det sidste minut de grilles, lægges cheddarskiverne på bøfferne, så osten smelter.

Tag bøfferne af, og lad dem hvile, så saften samler sig.

Rist baconen sprød på grillen, inden du lægger skiverne på fedtsugende papir.

Grill så burgerbollerne ganske kort, til de får grillmønster.

 

Tips: Det er vigtigt, at det hakkede oksekød har en fedtprocent omkring 20 %, fordi det giver saft og kraft til bøfferne og forhindrer dem i at blive tørre.

Rør eventuelt kødet godt med 1 tsk. salt per 200 g kød – det hjælper kødet med at samle sig og holde på formen.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.588 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her