Logo

Burger - The Juicy Lucy Burger

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Burger - The Juicy Lucy Burger


Et Midwestern ikon, en Juicy Lucy Burger er perfekt til din 4. juli cookout. Fordi intet er mere amerikansk end en ostefyldt Juicy Lucy burger. Opskriften er et twist på en klassisk cheeseburger.

 

Til 1 person. Forberedelse: 20 min. Tilberedning: 20 min. Grillmetode: Direkte.

Sværhedsgrad: Middel

 

# Ingredienser

250 g hakket oksekød pr. burger (min. 16-20% fedt)
salt og friskkværnet peber
4 skiver cheddar
2 blade salat – fx iceberg
2 bøftomater
1 løg – fx salatløg, zittauerløg eller rødløg
4 gode burgerboller – fx durum eller klassiske med sesam on the top

Bearnaise-mayonnaise:
3 dl god mayonnaise
2 spsk frisk estragon, finthakket
2 tsk dijonsennep
1 mellemstort skalotteløg
cayennepeber
salt og friskkværnet peber

*

I køkkenet

Start med at røre bearnaise-mayonnaisen sammen.

Hak skalotteløget fint.

Bland det så med finthakket estragon og mayonnaise.

Tilsæt dijonsennep, og smag til med cayennepeber, salt og friskkværnet peber.

Stil mayoen på køl.

Skyl salat og tomat godt, og lad begge dele tørre.

Skær tomaterne i skiver, så du får fire pæne, gode skiver.

Hak løget fint. Stil grønsagerne til side.

Mål kødet op i bøffer a 125 g. Form dem med bøfpresseren.

Skær hver skive cheddar i fire, som stables oven på hinanden.

Lav en lille fordybning midt på en bøf, stil tårnet af fire skiver ost her, inden du placerer en 125 g-bøf ovenpå.

Saml bøffen med fingrene, indtil den er helt lukket.

Hvis der er huller, vil osten flyde ud under grillning.

Krydr bøfferne med salt og peber.

 

Ved grillen

Gør grillen klar til høj, direkte varme. Læg bøfferne på grillen, når den er blevet godt varm.

Læg låget på grillen, og lad bøfferne stege, til der dannes klar saft på toppen.

Vend så bøfferne, og lad dem grille færdig – evt ved indirekte varme så de ikke branker.

Tag bøfferne af, og lad dem hvile, så saften samler sig.

Grill imens burgerbollerne, så de får grillmønster.

 

Tips:

Læg salat på bunden, derefter tomatskiver og hakket løg. Læg bearnaise-mayoen herpå, og følg op med de grillede bøffer med en kerne af smeltet cheddar. Til sidst lægges burgerbollen på.

 

Det er vigtigt, at det hakkede oksekød har en fedtprocent på 16-20%, fordi det giver saft og kraft til bøfferne og forhindrer dem i at blive tørre. Rør eventuelt kødet godt med 1 tsk salt per 200 g kød – det hjælper kødet med at samle sig og holde på formen.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.562 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her