Lækre hjemmebagte brownies med chokolade og nødder - Få her
en virkelig god opskrift på brownie - prøv den på din grill og nyd de lækre
kager.
Personer: 4. Forberedelse: 15 min. Tilberedning: 25 min.
Grillmetode: Indirekte. Sværhedsgrad: Let. Grilltemperatur: 180 °C. Udstyr: bradepande,
bagesten
# Ingredienser
180 g mørk chokolade 60-70%
100 g smør
150 g sukker
4 æg
50 g hvedemel
150 g nøddekerner (fx valnødder eller pekannødder)
lidt smør til at smøre bradepanden med
Tilbehør:
friske brombær
cremefraiche 38 %
*
I køkkenet
1. Smelt chokolade, smør og sukker i en gryde ved svag
varme.
Når det hele er smeltet, tager du gryden af varmen og pisker
æggene i.
Sigt så mel ned i massen, og pisk det sammen.
2. Hak nødderne groft, og vend dem i.
3. Smør bradepanden med smør og hæld så dejen heri.
4. Skyl brombærrene.
Ved grillen
1. Gør grillen klar til indirekte varme.
Bruger du kulgrill, skal du tænde den op med trekvart
grillstarter klargjorte briketter.
2. Læg bagestenen midt på risten, sæt låget på grillen, og
lad den nå 180 °C.
3. Placér bradepanden på stenen, og lad nu kagen bage under
låg i 15-20 minutter.
Når kagen er fast og begynder at sprække på toppen, er den
færdig.
4. Tag kagen af grillen, lad den køle af, og skær den så i
portionsstykker.
Servér brownierne med friske brombær og en god cremefraiche til.
Bryg også en kop god kaffe.