En æggekage eller omelet er som en tærte med sprød bund og
skorpe og et mere flydende indre. Hovedingrediensen er æg. Den kan fyldes med
grønsager, kød (skinke, bacon). En dessertomelet med syltetøj og frugt og den
kan flamberes. Æggekagen laves i en pande smurt med lidt fedtstof og steges
tilpas. Hellere for lidt end for meget.
Personer: 4. Forberedelse: 30 min. Tilberedning: 30 min.
Grillmetode: Direkte.
Optænding - gas: Høj. Sværhedsgrad: Let. Grilltemperatur:
180 °C. Udstyr: Wok eller pande til grillen.
# Ingredienser
4 æg
2 dl mælk
1 tsk salt
1 løg
1 fed hvidløg
½ bundt purløg
150 g champignon
8 kogte kartofler
3 små chorizo-pølser (eller anden god pølse)
frisk timian
rugbrød og smør til servering
*
I køkkenet:
Gør massen til omeletten klar.
Pisk æg, mælk og salt sammen.
Pil og hak løg og hvidløg, skyl purløget og hak det.
Rengør champignonerne, og skær dem og kartoflerne i skiver.
Skær chorizoen i grove stykker.
Ved grillen:
Gør grillen klar til mellem, direkte varme.
Sæt panden/wokken på grillen, og lad den blive varm.
Steg først chorizoen sprød i lidt olie.
Tilsæt løg, hvidløg og champignon, og steg det let gyldent.
Tilføj kartofler, drys frisk, hakket timian over, og hæld
æggemassen over.
Læg låg på, og lad omeletten bage.
Husk at røre jævnligt, så den ikke brænder på.
Drys purløget over og servér med rugbrød og smør.