Lækker sprød baguette med skinke, ost og syltede agurker.
Hurtig at bage i grillen og at servere lune som tilbehør til frokost eller en
lille snack.
Personer: 4. Forberedelse: 7 timer. Tilberedning: 2 timer og
20 min. Grillmetode: Indirekte.
Sværhedsgrad: Middel. Grilltemperatur: 175 / 220 °C. Udstyr:
Bagesten, rotisserie
# Ingredienser
SKINKE:
3-4 kg skinke uden kant
salt og peber
BAGUETTER:
Fordej:
10 g gær
¾ dl vand
5 g maltekstrakt
125 g hvedemel
DEJ:
4 dl lunkent vand
10 g gær
2 dl fordej
20 g havsalt
900 g hvedemel
FYLD:
smør
dijonsennep eller mayonnaise
4 tykke skiver ost (fx comté, brie eller camembert)
4-5 syltede agurker
*
I køkkenet
Klargør skinken dagen før.
Fjern eventuelle sener fra skinken.
Gnid den grundigt med salt, læg den i en pose, og lad den
stå i køleskabet natten over.
Bland så baguettedejen.
Opløs gæren i vandet, og tilsæt derefter maltekstrakt og
mel.
Bland ingredienserne godt sammen, og lad fordejen hæve i 2
timer, inden du fortsætter.
Hæld det lunkne vand i en skål, og opløs gæren heri.
Mål 200 ml fordej af, og kom den i skålen sammen med salt og
mel.
Ælt dejen i ca. 10 minutter, til den har en ensartet
elastisk konsistens.
Læg dejen på køkkenbordet, dæk den med et viskestykke, og
lad den hæve i 1½-2 timer.
Del dejen i 8 dele, og form dem til baguetter.
Læg baguetterne på bagepapir på bagepladen, og lad dem hæve
til dobbelt størrelse (2-3 timer).
Skær en række let vinklede riller i baguetterne med en skarp kniv lige inden
bagning.
Skyl saltet af skinken, og aftør den.
Bind skinken sammen med køkkensnor, så du får et mere
ensartet stykke kød og dermed også en mere ensartet stegning.
Sæt skinken på rotisseriets spid, og spænd den fast med
gaflerne.
Ved grillen
Varm grillen op (indirekte varme) til ca. 175 °C.
Sæt spiddet med skinken i rotisserimotoren og luk låget på grillen
Tænd for rotisseriet, og grill skinken i 1½-2 timer.
Du kan evt vælge at grille skinken ved en lavere temperatur
i længere tid for at få et endnu bedre resultat.
Tag skinken af grillen, når den har en kernetemperatur på
60-65 °C.
Stil den i køleskabet til næste dag.
Skær derefter skinken i papirtynde skiver.
Inden du bager baguetterne, skal du varme grillen op (indirekte varme) til ca.
220 °C.
Læg derefter bagestenen midt på grillristen, sæt låget på, og forvarm den i 10
minutter.
Anbring bagepladen med baguetterne på stenen, og bag dem i
ca. 20 minutter.
Lad brødene køle af, inden du skærer dem over.
Smør mayonnaise, smør eller sennep på begge halvdele, fordel
skinke, ost og agurker på brødene, og servér dem.