Logo

Auberginestrimler med frisk pesto

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Auberginestrimler med frisk pesto 

 
Pesto og aubergine smager skønt sammen. Her får grønsagerne selskab af friske krydderurter og masser af parmesan. Retten kaldes også grillABC romana .
Forberedelsestid 15 min / Stegetid 8-10 min / 4 portioner
Gas Direkte medium varme / Kul Direkte

 
# Ingredienser
2 store auberginer, rensede og skåret i 1½ cm tykke skiver

 
Til pestoen:
50 g friske basilikumblade
2 store fed hvidløg
50 g pinjekerner
50 g friskrevet parmesan
salt og friskkværnet sort peber
1½ dl olie

 
Tilbehør: en blandet, grøn salat og pinjekerner

 
* Tilberedning
1. Tilbered pestoen ved at køre basilikum, pinjekerner og
parmesan til en puré i en foodprocessor.
Krydr med salt og peber, og tilsæt - med motoren kørende –
langsomt olien, så det bliver til en glat, tyk pesto.

 
2. Pensl begge sider af aubergineskiverne med pestoen, og
grill dem over direkte, medium varme i 8-10 min, eller
til de er møre; vend dem en gang undervejs.

 
3. Anret de varme aubergineskiver med resten af pestoen,
drys med pinjekerner og server en blandet, grøn salat til.

 
Tips: Dette er en klassisk pesto, men der er mange andre måder at lave pesto på. Prøv at erstatte basilikum med korianderblade eller brug rucola – det giver en pebret pesto.

 
✅ Her er grillABC med nemme opskrifter, og selvfølgelig lidt om Salat, Grønsager, Marinader, Saucer, Salsaer, Glaseringer, Rub og krydderi, Tilbehør, Info og Gode råd

 
Få gode smagsoplevelser med grillABC.dk. Vi hjælper dig med at lykkes med grillen.
Finder du ikke hvad du søger så prøv Grill / spid - kogebog.dk

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.022 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her