Italienske grillspid med kalkunbryst marineret i balsamico
og salvie og courgette toppet med parmesanost. Lækre spid med både grønt og
kød.
4 personer
# Ingredienser
600-700 g kalkunbryst
2-3 små courgetter
20-30 g høvlet parmesanost
MARINADE:
4 spsk olie
1 spsk citronsaft
1 spsk balsamico vineddike
2 tsk friskhakket salvie
* Tilberedning
Skær kødet ud i terninger på ca. 2 cm's tykkelse og læg det
i en kraftig plastpose.
Pisk marinaden sammen og hæld det meste af den ved.
Fordel den godt og luk posen.
Lad kødet marinere 1-2 timer i køleskab.
Dryp kødet af i en sigte og kasser marinaden.
Skær courgetterne ud i skiver på 2 cm.
Stik kød og courgetter skiftevis på 4 spid.
Læg spiddene på en penslet rist 8-10 cm fra gløderne.
Grill dem 4-6 min. på hver side indtil de er gennemstegte.
Drys spiddene med parmesanost ved serveringen.
Tilbehør: Bruschetta med cherrytomater og basilikum.
✅ Her er grillABC med nemme
opskrifter, og selvfølgelig lidt om Salat,
Grønsager, Marinader, Saucer, Salsaer, Glaseringer, Rub og krydderi, Tilbehør, Info og Gode råd
Få gode smagsoplevelser med grillABC.dk. Vi hjælper dig med
at lykkes med grillen.
Finder du ikke hvad du søger så prøv Grill / spid -
kogebog.dk