Logo

Æggekage med rugbrødscroutoner og purløg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Æggekage med rugbrødscroutoner og purløg

 

En æggekage eller omelet er som en tærte med sprød bund og skorpe og et mere flydende indre. Hovedingrediensen er æg. Den kan fyldes med grønsager, kød og en dessertomelet med syltetøj og frugt.

 

Personer: 4. Forberedelse: 30 min. Tilberedning: 20 min. Grillmetode: Direkte.

Sværhedsgrad: Let. Grilltemperatur: 150 °C. Udstyr: støbejernspande

 

# Ingredienser

10 friske æg
½ l piskefløde
salt og peber
neutral olie

 

Rugbrødscroutoner:
5 skiver rugbrød
25 gram smør
salt

1 bundt purløg

I køkkenet

Skær rugbrødsskiverne i tern.

Slå æggene ud og bland dem med fløde.

Krydr med salt og peber.

Snit purløgene.

 

Ved grillen

Klargør grillen til direkte, middelhøj varme.

Sæt støbejernspanden på risten, og lad panden varme godt op.

Smelt smørret på panden, og rist rugbrødsternene af, indtil de er sprøde.

Tag dem af, drys med salt og gem dem til senere.

Tør panden med et stykke papir, smør panden med olie, og hæl derefter æggemassen på.

Grill æggekagen i ca. 15 min., eller indtil den har sat sig.

Server æggekagen direkte i panden, pyntet med snittet purløg og sprøde rugbrødscroutoner.

 

Tips: Gør retten endnu bedre ved at tilsætte cherrytomater, stykker af kogte kartofler eller ristede svampe til æggemassen.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.695 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her