Logo

Sprød pizza med røget pølse og mozzarella

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sprød pizza med røget pølse og mozzarella 

 
Pizza på grill er altid et stort sommerhit! Prøv disse 8 små nemme pizza med pølse, mozzarella, tomatsauce næste gang grillen skal tændes...
Forberedelsestid 30-40 min. Hævetid for dejen 1½-2½ time. Grilltid pr. pizza 5-10 min.
Giver 8 små pizzaer

 
# Ingredienser
TIL DEJEN
1 pakke (7-10 g) tørgær eller 25 g frisk gær
1 tsk sukker
500 g hvedemel, plus lidt mere til æltningen
3 spsk rapsolie, plus lidt mere til at smøre med
1 spsk groft havsalt

 
TIL FYLDET
5-7,5 dl tyk tomatsauce
500 g lufttørret, røget rå pølse, skåret i
små terninger eller tynde skiver
250 g mozzarella, delt i små stykker
125 g fontina ost, revet
rapsolie
3 spsk finthakket, frisk basilikum

 
* Tilberedning
1. Til dejen:
Rør gær og sukker ud i 3,75 dl lunkent vand i en stor skål,
til det er opløst. Lad det stå i 5 min, til der dannes et fint skumlag.
Tilsæt mel, olie og salt og ælt dejen i hånden så længe,
at melet er indarbejdet, og dejen har samlet sig til en kugle.
Lad dejen hvile i ca. 15 min ved stuetemperatur.
Hæld dejen ud på en let melet flade og ælt energisk i 10-15 min.
Test konsistensen ved at tage et lille stykke og trække det ud til alle sider.
Hvis den let brister i midten, skal dejen æltes mere;
hvis man kan trække det så langt fra hinanden, at der opstår
en hudtynd membran i midten (se billedet), er dejen færdig.
Form dejen til en kugle, kom den i en let olieret skål og
vend den, så dejoverfladen dækkes af olie.
Læg et rent viskestykke over skålen og stil dejen lunt i 1½-2½ time,
til den er fordoblet i volumen.

 
2. Forbered en to-zone-grill til middel varme (se anvisning).

 
3. Tryk dejen kraftigt sammen i skålen, vip den ud og
del den i 8 lige store stykker.
Skær 8 kvadrater på 30x30 cm ud i bagepapir og
pensl oversiden med olie.
Læg hvert dejstykke på et papirkvadrat og form dem med hånden
til 5 mm tykke cirkler (Ø 15-20 cm).
Pensl lidt olie på dejens overside og
lad dem stå ved stuetemperatur i yderligere 10-15 min.

 
4. Rens grillristen grundigt.
Læg 1 el. 2 dejbunde ad gangen med papirsiden opad på grillristen og
grill dem 2½-5 min over direkte middel varme med lukket låg,
til bundene er faste og har fået grillmønster i bunden;
flyt evt. rundt på bundene.
Træk bagepapiret af og smid det væk.
Tag bundene af risten og læg dem på et skærebræt med
den grillede side opad.

 
5. Pensl hver bund med 4-6 spsk tomatsauce, men lad en 1 cm
bred kant være fri hele vejen rundt.
Læg lidt pølse på og drys med begge slags ost.


6. Grill pizzaerne videre på grillristen over direkte middel varme og
lukket låg i 2½-5 min, til osten er smeltet og bunden sprød.
Flyt rundt på pizzaerne efter behov.


7. Anret de færdige pizzaer på et træbræt og pensl pizzakanten
med lidt olie.
Pynt pizzaerne med basilikum og server dem varme.


Tips: I punkt 6 kan du også bruge en bagesten/plade.

 
✅ Her er grillABC med nemme opskrifter, og selvfølgelig lidt om Salat, Grønsager, Marinader, Saucer, Salsaer, Glaseringer, Rub og krydderi, Tilbehør, Info og Gode råd

 
Få gode smagsoplevelser med grillABC.dk. Vi hjælper dig med at lykkes med grillen.
Finder du ikke hvad du søger så prøv Grill / spid - kogebog.dk

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.374 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her