1 Mørbrad
2
Roastbeef, T-bone, Porterhouse
3
Entrecote
4 Tyksteg
5 Sirloin
6 Klump
7 Tværreb
8 Tykbryst
9 Flank steak
10 Oksespidsbryst
Udskæringer af oksekød
Man bruger betegnelsen steaks om de
udskæringer af oksekød, der egner sig til en kort stegetid, dvs. som bliver
møre, når de i relativt kort tid udsættes for høj varme.
En afgørende faktor
er kødets kvalitet. Ved kødkvæg af dårlig kvalitet er det kun mørbraden, der
kan anvendes til steak. Når det drejer sig om vel hængt kvalitetskød, kan man
til gengæld stege stykker, som ellers kun ville kunne koges eller anvendes til
pølseproduktion.
Dette er årsagen
til, at man i USA, som er førende inden for opdræt af kødkvæg, finder langt
flere udskæringer på steakkortet end f.eks. i Tyskland. Hvis man her spørger om
en god steak, bliver man som oftest tilbudt mørbrad.
Ud over kødets
mørhedsgrad og udskæring er smagen naturligvis et vigtigt kriterium, når man
vælger kød. Smagens intensitet 'er afhængig af marmorering og placering. Fedt
har stor indflydelse på smagen, og derfor smager en kraftigt marmoreret
entrecote af mere end en mørbrad, der er svagere marmoreret, ligesom tværrebet
smager mindre intensivt end et stykke roastbeef.
Selve præsentationen
af kødet kan have indflydelse på, hvor mørt det opleves. Stykker, der skæres
for inden serveringen, er lettere at tygge og opleves derfor som mere møre.
Hvis kødet derimod serveres som en hel steg, opleves det af nydere som relativt
mindre mørt.
Det er afgørende for
et stykke køds mørhedsgrad, hvor stærk selve musklen har været på kvæget i
levende tilstand. Muskler, der ikke bruges så meget, får finere fibre og bliver
dermed mere møre. Denne viden har fået nogle af de japanske opdrættere af
Kobekvæg til at hænge deres dyr op i tovværk, så musklerne samlet set bruges
mindre.
Ved normalt og
hensigtsmæssigt opdræt af kødkvæg forefindes de store, men mindre brugte
muskler i ryggen. Entrecote, roastbeef og mørbrad kræves der betydeligt mindre
af end skulder-, bryst- og benstykkerne, som jo bruges konstant, når dyret
bevæger sig.
De vigtigste udskæringer og deres betegnelser i Danmark, Tyskland
og USA:
Der kan være store variationer og regionale forskelle i
måden, hvorpå man benævner forskellige udskæringer, herunder nævnes de mest
betegnelser.
Mørbrad/Filet/Tenderloin
Mørbraden er den møreste muskel. Det er en rygmuskel, som
kvæget næsten ikke bruger. Mørbraden er meget svagt marmoreret og har en mindre
intensiv kødsmag. Af mørbraden skærer man medaljoner. Typiske udskæringer er på
120 g, 160 g og 240 g. De mindre stykker kaldes også Lady's Cut på
steakrestauranter. På engelsk kaldes mørbraden tenderloin, i Tyskland kendes
den som Filet.
Roastbeel/Roastbeef/Striploin
Roastbeef er den bagerste muskel på rygstykket. Den ligger
mellem højrebsstykket og hoften. Den amerikanske udskæring rumpsteak skæres af
roastbeefen. Denne steak har en oval form og kendes på fedtlaget. Rumpsteak har
en middel kraftig kødsmag. Typiske udskæringer er på 250 g, 300 g og 400 g. Det
lidt fladere stykke, der grænser op til hoften, kaldes i Sydtyskland
Lendenbraten eller Lende, afhængigt af hvor man befinder sig. I USA kaldes
roastbeef for striploin, og på steakrestauranter kan man få NY strip steak og
Kansas steak. Hvis benet er med, kaldes den i USA også shell steak.
Højreb/Entrecôte, Hohe Rippe/Rib-eye
Højrebet er den forreste del af rygstykket, som bagud
grænser op til roastbeefen og foran grænser op til nakken, eller tykkammen som
det kaldes i fagsprog. Højrebet har en kerne af fedt. På grund af den kraftige
marmorering er højrebet det stykke af de dyre udskæringer, som har den
kraftigste smag. Entrecôte, som skæres af højreb, har en oval eller rund form.
Typiske steakstørrelser er på 250 g, 300 g og 400 g. Højrebet tilberedes ofte
som et helt stykke. I USA kendes højreb eller entrecôte som rib-eye. Hvis benet
er med, bruger man i USA betegnelsen cowboy steak. Hele stegen med ben er en
klassisk udskæring til fester og højtider og kaldes i USA for rib-eye roast.
T-bone
T-bone-steaken har sit navn fra det T-formede ben, som
skiller mørbraden fra højrebet. Det vil sige, at T-bone steaken består af to
muskler: roastbeefen og mørbraden. En mindre del af T-bone-steaken skæres af
den flade del af mørbraden, helt præcist af mørbradens spids. Typiske
størrelser for T-bone steaks er på 600- 800 g. I Sydtyskland kaldes
T-bone-steaken også for Porterhouse. I øvrigt er den mest almindelige betegnelse
T-bone.
Porterhouse
Porterhouse erT-bone steakens storebror. Den skæres af den
del af ryggen, hvor mørbraden er lidt større. Typiske størrelser er på 750-900
g. I Sydtyskland kaldes porterhouse også for T-Bone Steak. Porterhouse er en
klassiker på amerikanske steakrestauranter. Det er vigtigt, at den er meget
velhængt. Betegnelsen porterhouse er den mest almindelige.
Flere kendte
steak-udskæringer:
Tyksteg/Steakhüfte, Hüftfilet/Sirloin, sirloin filet steak
Tykstegen befinder sig på bagfjerdingen og grænser op til
tyndstegen. Denne meget fedtfattige udskæring består af to muskler: den ene fra
kernen af stykket og den anden fra mørbraden. Fra kernen skæres ovale steaks,
og fra mørbraden skæres medaljoner. Selvom tykstegen er så mager, er den mere
smagsintensivend selve mørbraden. Typiske størrelser er på 200-300 g.
Medaljonerne er med deres 150- 200 g noget mindre. I USA skæres sirloin steaks
og sirloin filet steaks af tykstegen.
De følgende
udskæringer er også velegnede til grill, hvis kødkvaliteten er optimal:
Sirloin/Hüftdeckel/Sirloin cap steak
Sirloin ligger over hoftesteaken. I Wien kendes denne ca.
1,2 kg tunge udskæring under betegnelsen Tafelspitz. I Sydamerika kaldes den
Picanha. Denne velsmagende udskæring har et tydeligt fedtlag. Musklen er ikke
voldsomt marmoreret. Typiske størrelser for sirloin steaks ligger på 200-300 g.
I USA er betegnelsen sirloin cap steak.
Okseklump/Bürgermeisterstück/Tri tip
Klumpen ligger inde i hoften. Dette kraftigt marmorerede
stykke er meget saftigt og smagfuldt. På grund af den trekantede, lidt flade
form, som klumpen har, skæres steakene som såkaldte pavets. Pavets er
firkantede aflange stykker, der typisk vejer 80-120 g. I Tyskland kaldes
klumpen for borgmesterstykket eller præsteudskæringen. I USA er betegnelsen tri
tip.
Oksespidsbryst/Schaufelstück/Flat iron
Oksespidsbryst er også kendt fra wienerkøkkenet som
Schulterscherzel. Det er fremragende til simreretter og er i de senere år
blevet solgt i USA som flat iron steak. Stykket består af to muskler, der er
delt af en sene. Hvis man deler stykket ved senen og fjerner denne, får man to
steaks ud af det, som har form som et strygejern. Deraf navnet flat iron steak.
Typiske størrelser for denne steak ligger på 150-250 g.
De fineste udskæringer
og deres betegnelser i USA, Danmark og Tyskland:
De følgende amerikanske udskæringer bliver i USA for det
meste stegt i kort tid, mens de i Danmark og Tyskland ofte koges eller
langtidssteges.
Slag, flanksteak/Hose, Rinderlappen/Flank steak
Flanksteaken, der i Danmark også kendes som slaget, er kendt
fra de amerikanske steakhouse-køkkener. I Tyskland kaldes dette flade stykke
for Hose eller Rinderlappen. Det ligger bagerst i flanken og er egentlig for
groft i kødfibrene til en steakudskæring. Den magre flanksteak er populær på
grund af sin kraftige smag, der også egner sig godt til marinering.
Flanksteaken lykkes bedst, hvis den tilberedes medium rare og ved servering
udskæres tyndt på tværs af muskelfibrene. Et andet stykke fra den bagerste del af
udskæringen er den såkaldte flap steak. På grund af den flade form skæres den
ofte ud i strimler. Kødet er kraftigt marmoreret og er derfor meget saftigt og
intensivt i smagen. Der findes ikke en særlig tysk betegnelse for denne
udskæring. I Frankrig kaldes udskæringen bavette d'Aloyau.
Tvkbryst/Saumfleisch/Skirt steak
Tykbrystet er det stykke, der hjælper med at holde sammen på
kvægets mave. Det er en stærkt marmoreret tynd udskæring, som i USA kaldes
skirt steak.
I Mexico er det den klassiske udskæring til fajitas. Ligesom
flanksteaken er skirtsteaken meget smagsintensiv og marineres som regel.
Skirtsteaken lykkes bedst, hvis den tilberedes medium rare og skæres tyndt ud
inden servering. I Tyskland er betegnelsen Saumfleisch.
Tværreb/Nierenzapfen/Hanging tender
Tværrebet ligger i brysthulen mellem nyrerne. På amerikanske
steakrestauranter serveres den under navnet hanger steak. Den meget
smagsintensive hanging tender tilberedes hel og trancheres før servering.
Typiske størrelser er på 400- 600 g. Også her gælder det, at den bedste
tilberedning er medium rare. I Tyskland er betegnelsen for hanging tender
Nierenzapfen. I Frankrig er udskæringen langt mere almindelig. Den franske
betegnelse er onglet.