Logo

Hotte grilltips

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hotte grilltips 

Grill-guru, grill-amatør eller bare grill-glad? Vi har hotte tips og tricks, der kan hjælpe enhver til at trylle ved grillen.

 

1. Pak æbler ind i stanniol med lidt rørsukker, kanel og smør.

Læg pakkerne på grillen og server med is eller creme fraiche

 

2. Super hotdog! 2 grillpølser ned i brødet med alt det løse oven på. Så godt!

 

3. Grill en hel brieost og kom den på en bøf, kylling eller en flamberet pandekage.

 

4. Halver en avokado og læg den på grillen med den flade side nedad. Den er færdig, når den har fået de lækre grillstriber.

 

5. En skøn sommerdessert! Grill jordbær med skumfiduser og dyp dem til sidst i chokolade.

 

6. Del en plade butterdej i to og rul dem lidt tyndere. Kom en chokoladebar i midten og rul dejen rundt om, så der er et par lag. Grill på en bagesten til de er gyldne og sprøde.

 

7. Skær mellem-tykke ringe af et løg. Vikl et stykke bacon rundt om, så løgringen er dækket hele vejen rundt. Grill dem på begge sider indtil baconen er sprød og gylden.

 

8. Grill nogle skiver ananas til de er lækre gyldne på begge sider. Læg en chokoladefrø på og lad den smelte inden servering.

 

9. Fyld jalapenos med cream cheese og en cocktailpølse. Vikl derefter peberen ind med bacon og grill dem indtil, at baconen er sprød. Brug evt. snack-peber i stedet for i en børnevenlig version.

 

10. Fjern stokkene fra nogle store svampe og fyld dem med smøreost. Rul dem i bacon og grill indtil, at baconen er sprød.

 

11. Pølser er bedst til lidt svagere varme, så læg dem på til sidst – eller i kanten af grillen.
Pølser kan ikke vendes for tit! Pølserne sprækker især ved høj varme. Pølsen udvider sig, og derfor sprækker skindet.
Prik hul i skindet med en slank strikkepind for at undgå de sprækker.

 

12. Kødets tilberedning vil altid blive mest præcist ved brug af stegetermometer. Med et stegetermometer minimerer du risikoen for at stege dit kød for meget eller for lidt!
Når du griller stege og større stykker kød skal du grille ved indirekte varme, mens du griller ved direkte varme, når det gælder bøffer og koteletter.

 

13. Hvis du griller hele fisk eller en lakseside, bliver de bedst på indirekte varme. Det vil sige, at du lægger kullene ude i siden af grillen og fisken i midten - eller omvendt. Mindre stykker fisk bliver bedst på direkte og høj varme. Læg dem på skindsiden, og undgå at vende dem, før de selv slipper risten.

 

14. Smør din grillrist med lidt madolie på et stykke køkkenrulle, før du tænder grillen, så har kødet ikke så nemt ved at hænge fast i risten.


15. I stedet for at stege kyllingen hel, kan du klippe den op til en ”sommerfugle-kylling”, så det er nemmere at få lår og bryst stegt færdigt på samme tidspunkt. Du skal fjerne ryg- og brystben, så kyllingen bliver helt flad.

 

16. Majs er det nemmeste at grille. Lad majskolberne trække i koldt vand først, så bladene ikke brænder, når de kommer på grillen. Læg dem på grillen med blade og vend dem ofte. Når de er færdige efter ca. 10-15 min., tager du dem af grillen, vrider bladene ned, drysser med salt og måske lidt smør eller rapsolie – så er der serveret!

 

17. Når du griller peberfrugter, får de en lækker sødme og dybde. Læg dem på grillen og lad dem blive helt sorte, før du lader dem køle af og derefter trækker skindet af. Supergode som tilbehør eller ovenpå bruschetta.

 

18. Lav et grillspid af krydderurtekviste så som rosmarin eller timian og sæt dine jordbær herpå. Grill jordbærrene kort på alle sider. Alternativt kan du også supplere op med andre friske bær som blåbær eller hindbær. Dette er det mest delikate tilbehør til en god is!

 

19. Bland øl sammen med honning, ingefær, soja og chili. Marinér fx svinekoteletter/ nakkekoteletter i ølmarinaden nogle timer før kødet skal grilles.

 

20. Brugte briketter kan genbruges! Dæk de brugte briketter til, når du er færdig med at grille. Det slukker briketterne og de kan ofte bruges igen suppleret med nye. Næste gang, du griller, skal du bare huske at lægge de brugte briketter i toppen af grillstarteren og de nye i bunden. Så tænder de alle sammen jævnt.

 

21. Kom hindbær, blåbær og brombær i en foliebakke med marengshenover og grill i ca. 10 minutter. Server med grofthakket chokolade drysset henover.

 

22. Fyld en snackpeber med cheddarost, vikl den ind i bacon og læg den derefter på grillen. Så godt!

 

23. Udhul nogle bøftomater og fyld dem med mozzarella, olivenoli, basilikum, salt og peber og så på grillen.

 

24. Grill en jordbærroulade til den har en sprød overflade og sukkeret er karamelliseret. Server med is.

 

25. Rens nemt din grill uden kemi ved hjælp af en ½ citron, der let fjerner fedt og gamle madrester.Brug derefter en stålbørste, hvis du ikke har en stålbørste, så er sammenkrøllet stanniol effektivt til at gøre din grillrist ren. 

 

26. Spid af jern fungerer bedst, da de leder varmen ind i midten af ingredienserne, og dermed også virker 'indefra'. Bruger du træspid, så læg dem i vand en time inden du griller – så futter de ikke så nemt af.

 

27.

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 1.714 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her