Her er en fantastisk lækker dessert, bestående af grillede
frugter, og de kan serveres med mange forskellige slags tilbehør som is, chokoladesauce,
koldt flødeskum...
Personer: 5. Forberedelse: 15 min. Tilberedning: 15 min.
Grillmetode: Indirekte.
Sværhedsgrad: Let. Grilltemperatur: 210 °C. Udstyr:
Kyllingeholder
# Ingredienser
1 pære
1 æble
¼ klase vindruer u/ sten
¼ ananas
½ dl valnødder
1 spsk akaciehonning
Cointreau
½ dl chokoladeknapper
¼ dl fløde
*
I køkkenet
Skær æble, pære og ananas i store tern, og læg dem i bunden
af kyllingeholderen sammen med de hele vindruer.
Hak valnødderne groft, og drys dem over frugten.
Hæld akaciehonning og cointreau over.
Ved grillen
Klargør grillen til indirekte, høj varme.
Sæt kyllingeholderen med frugten på grillristen, og lad
frugterne stege i ca. 10 min.
Fyld herefter chokoladeknapper og fløde i koppen på
kyllingeholderen.
Rør rundt i chokoladesaucen i ca. 5 min., til den er klar –
det er vigtigt, at den ikke får for lang tid, da saucen ellers vil skille.
Tips: Udskift frugten efter smag. Flamber evt. frugterne med
calvados eller lignende ved servering.