Der er mange typer fastelavnsboller - her får du opskriften
på den svenske variant af den kendte bolle, som svenskerne kalder semlor
Personer: 8. Forberedelse: 120 min. Tilberedning: 30 min.
Grillmetode: Indirekte.
Sværhedsgrad: Middel. Grilltemperatur: 180 °C. Udstyr:
Bagesten m. bageplade
# Ingredienser
Dej:
2 dl mælk
50 g smør
25 g gær
1 æg
1 knsp salt
3 spsk sukker
1 tsk kardemomme
ca. 450 g hvedemel
1 æg til pensling
Fyld:
150 g marcipan
Korn fra 1 vaniljestang
50 g mandler
2-3 dl mælk
½ l piskefløde
5 spsk flormelis
flormelis til drys
*
I køkkenet
Dej:Lun mælken og tilføj smør, så det smelter.
Smuldr gæren i en stor skål, og hæld den lune mælk henover
gæren.
Rør med en ske, til gæren opløses.
Tilsæt æg, salt, sukker og kardemomme, og rør det til en
ensartet dej.
Tilsæt mel lidt ad gangen, og ælt dejen sammen, til den er
blød, glat og smidig.
Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i ca. 1 time.
Ælt dejen let igennem, og del den i 10 stykker.
Form flotte, glatte boller uden sprækker og revner i
overfladen – ved at “trække” dejen fra overfladen og ind under bollen, så alle
ujævnheder og samlinger skjules under bollen.
Sæt bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir, og lad
dem hæve tildækket i ca. 40 min.
Pensl bollerne med sammenpisket æg på hele overfladen.
Ved grillen
Klargør grillen til indirekte, middelhøj varme.
Læg bagestenen på grillen, og sæt bagepladen med boller på
bagestenen.
Bag bollerne i ca. 25-35 min., til de er gyldne.
Efter bagning:
Skær et trekantet låg af toppen på hver bolle (gem lågene –
de skal sættes på igen).
Tag forsigtigt det inderste ud af bollerne, og smuldr det
til grove krummer.
Fyld:Riv marcipanen på den grove side af et rivejern.
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud.
Mos marcipan, bollekrumme, grofthakkede mandler og
vaniljekorn sammen i en skål med en gaffel.
Rør mælk i lidt ad gangen, til fyldet har en cremet
konsistens.
Fordel fyldet i de udhulede boller med en ske.
Pisk fløden til skum med flormelis.
Sprøjt flødeskummet i bollerne, og sæt toppen på bollerne
igen.
Pynt semlorne med sigtet flormelis.
Info: En fastelavnsbolle er en type bagværk, som man
oprindeligt spiste i dagene op til fasten, der varede 40 dage fra askeonsdag
til påskedag. Fastelavnsboller findes i mange varianter.