Dyrekølle er lækker festmad der kan serveres til enhver
festlig lejlighed og på mange forskellige måder. Her er opskriften jeg valgte som
den bedste ...
Personer: 8. Forberedelse: 30 min. Tilberedning: 2 timer 30
min. Grillmetode: Indirekte
Optænding - gas: Middel. Optænding - kul: 1 grillstarter.
Sværhedsgrad: Middel
Grilltemperatur: 150 °C. Kernetemperatur: 50 °C. Udstyr:
Rotisseri + alubakke.
# Ingredienser
1 dyrekølle, ca. 2 kg – uden ben
frisk timian
flagesalt og peber
evt. bacon i skiver
*
I køkkenet:
Tag dyrekøllen ud af køleskabet i god tid, så kødet får
stuetemperatur.
Sæt den på spiddet til rotisseriet og bind den godt med
kødsnor.
Stik timiankviste ind jævnt fordelt over hele dyrekøllen og
drys med flagesalt og peber.
Ved grillen:
Gør grillen klar til indirekte varme – max 150 °C.
Sæt spiddet med dyrekøllen i rotisseriets motor og stil en
alubakke med vand ind på kulristen under kødet.
Hvis du vil lave en fond til en god sauce, kan du tilsætte friske krydderurter,
løg, pastinak, persillerod, gulerod, løg og lignende til vandet, så det afgiver
smag.
Når kødet er klar, kan du så bruge væsken til at lave en
lækker sauce.
Tænd motoren, så rotisseriet begynder at rotere.
Læg låget på grillen, og lad kødet grille i 1½-2 timer ved
max 150 grader.
Pas på temperaturen, da dyrekød hurtigt kan blive tørt.
Grill videre til kødet har en kernetemperatur på 50 grader.
Pak dyrekøllen ind i folie og dæk den med et viskestykke.
Lad så kødet trække i 30 minutter, inden det skæres ud.
Husk at hælde væden, som har dannet sig i folien, sammen med
en eventuel sauce.
Tips: Du kan bevikle dyrekøllen med baconskiver, hvis du er
lidt fingernem.
Får du benet med, så kog en fond på det og få en super
dejlig sauce.
Prøv at lægge køllen i en plastpose natten over i en halv flaske rødvin med
rosmarin, timian, løg, hvidløg og knust enebær. Dejligt.