Denne opskrift er inspireret af den portugisiske ret – Sardinhas
com enchimento de salsa ... Tag sardinerne af grillen og nyd hvidløg og persille
i de små fisk.. Til 6 Personer.
# Ingredienser
15 g frisk persille, finthakket
4 fed hvidløg, finthakkede
12 friske sardiner, rensede og afskællede
3 spsk citronsaft
75 g hvedemel
1 tsk stødt spidskommen
salt og peber
olie til at pensle med
*
I køkkenet
Vend hvidløg og persille sammen i en skål.
Skyl fiskene ind- og udvendigt i rindende koldt vand, og dup
dem tørre med et stykke køkkenrulle.
Fyld fiskenes bug med urteblandingen, og gnid ydersiden af
dem med resten.
Stænk citronsaft over sardinerne, og læg dem på et stort fad
(ikke metal).
Dæk med film og lad dem marinere på køl i 1 time.
Ved grillen
Varm grillen godt op.
Bland mel og spidskommen sammen og krydr med salt og peber.
Drys melet ud på en stor tallerken og vend forsigtigt
sardinerne i det, til de er godt dækket overalt.
Pensl sardinerne med olie og grill dem ved jævn varme på
grillristen i 3-4 min på hver side.
Server straks.