Makrellen tilberedes på din grill med røg ved indirekte
varme. Hertil laves en tomatsalsa af friske tomater, forårsløg, lime, æble,
honning m.m.
Personer: 4. Forberedelse: 20 min. Tilberedning: 20 min.
Grillmetode: Indirekte.
Optænding - kul: ½ grillstarter. Sværhedsgrad: Svær.
Grilltemperatur: 90 °C.
Udstyr: Rygegrill, rygestativ, rygeflis – fx æble
# Ingredienser
2-4 makreller
Tomatsalsa:
2 forårsløg
3 tomater
1 syrligt rødt æble
1 usprøjtet lime
1 rødløg
2 fed hvidløg
lidt frisk ingefær
2 spsk honning
1 spsk brun farin
½ spsk tomatpuré
*
I køkkenet
1. Skyl og rengør makrellerne.
2. Skyl grønt og frugt, pil løg og hvidløg, og skræl ingefæren.
Fjern top og bund på forårsløgene.
Skær tomater, løg og æbler i fine tern, riv hvidløg, ingefær
og skallen af limen, og skær forårsløget i tynde skiver.
Vend det hele sammen, og lad gerne salsaen trække et par
timer inden servering.
Den kan også laves dagen før.
Ved grillen
1. Gør røggrillen klar til indirekte varme – brug ½
grillstarter klargjorte briketter.
2. Tilfør rygeflis til briketterne, sæt midterstykket i grillen, og placér rygestativ
på grillen.
Sæt makrellerne fast på krogene og hæng dem på rygestativ i
grillen.
Sæt låget på grillen.
3. Ryg nu makrellerne i 20 minutter.
Kig til dem efter 10 minutter, og tilsæt evt mere rygeflis, hvis
det er nødvendigt.
Servér med tomatsalsaen.