Logo

Sticks med blomkål couscous og sauce tatare

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sticks med blomkål couscous og sauce tatare

 

Couscous kan laves af mange skønne råvarer, og er et godt match til alt fra grillen, ligesom sauce tartare, der er en perfekt dip til fx disse grillsticks.

 

4 personer. Forberedelse: 90 min. Tilberedning: 10-12 min. Grillmetode: Direkte.

Sværhedsgrad: Let. Grilltemperatur: 200 °C. Udstyr: Spid

 

# Ingredienser:

Kødspid:
600 g kød, fx oksekød, svinekød, lam eller kylling

4 fed hvidløg
2 spsk Sambal oelek
½ dl olie
1 spsk muscovado sirup
1 citron, saft af
salt og peber

Sauce tartare:
1 dl mayonnaise
1 dl cremefraiche
2 tsk grovkornet sennep
1 håndfuld krydderurter, fx kørvel, persille, dild, basilikum
1-2 spsk kapers
50 g cornichoner
salt og peber

 

Blomkålscouscous:
1 blomkål

1 håndfuld løvstikke
50 g pinjefrø
1 citron, økologisk, reven skal og saft heraf
2 spsk kapers
50 g parmesanost
½ dl olie
salt og peber

*

I køkkenet  

Rør en marinade af presset hvidløg, sambal oelek, olie, muscovado, citronsaft samt salt og peber.
Skær kødet i tern, og vend det godt i marinaden.

Lad kødet marinere min. 1 time og gerne længere.

Rør mayonnaise med cremefraiche og sennep.

Hak krydderurterne, og vend dem i cremen sammen med kapers og hakkede cornichoner.
Smag saucen til med salt og peber.

Skyl blomkålen, og del i mindre buketter.

Kom blomkål og løvstikke i en foodprocessor, og blend et kort øjeblik til en couscous-lignende konsistens.
Rist pinjefrø gyldne på en tør pande.
Vend blomkål med pinjefrø, citronskal og -saft, kapers og reven parmesanost.
Vend til sidst olie i salaten, og smag til med salt og peber.

Ved grillen

Sæt kødet på spid, og grill det mørt.
Servér kødspid med blomkålscouscous og sauce tartare.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 5.243 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her