Ved tilberedning i
pande steges et minut mere end på grill, på begge sider.
Opskriften er
beregnet til 4 personer
#
800 g roastbeef
1 aubergine
1 rødløg
2 røde peberfrugter
2 små squash
2 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
2 tomater
salt peber
sukker
*
Skær kødet i 8 tynde skiver.
Skyl aubergine og squash og skær også dem i 8 tynde skiver.
Skær løget i ringe.
Skold og flå tomaterne, skær dem i kvarter og fjern
kernerne.
Skær peberfrugterne i kvarter og fjern kernerne.
Pensl grønsagerne med olivenolie og læg dem på den varme
grill:
Peberfrugt i 10 minutter, tomater i 8 minutter, løgringe,
squash og aubergine i ca. 4 minutter.
Vend dem, når halvdelen af tiden er gået.
Det sorte skind på peber- frugterne fjernes let.
Pres hvidløgsfeddene og blend dem med tomater og
peberfrugter, til det er ensartet.
Smag til med salt, peber og sukker.
Roastbeefskiverne krydres med salt og peber og steges kun på
den ene side.
Læg nu en skive roastbeef med den rå side nedad.
Derefter i rækkefølge: en skive aubergine, en skefuld
peberfrugt-/ tomatpuré, en skive squash, en skive aubergine.
Afslut med en skive roastbeef med den rå side opad.
Hold det hele samlet med et træspid og grill burgeren i 4
minutter på hver side.
Den færdige burger
skal have ca 1 minut mere på hver side, hvis den steges på panden.