Logo

Mørbrad sesampaneret

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mørbrad sesampaneret

 

Ved tilberedning i pande steges et minut mere end på grill, på begge sider.

Opskriften er beregnet til 4 personer

 

#

4 oksemørbradbøffer a 200 g

1¼ dl sojasauce

4 spsk hvedemel

2 æg

4 spsk sesamfrø

3 spsk rapsolie

salt og peber

*

Mariner kødet 2 timer i sojasaucen.

Rist sesamfrøene på en lille pande.

Tør kødet af og krydr med salt og peber.

Pisk æggene ud i en skål og vend så bøfferne i mel, æg og sesamfrø og pandesteg i rapsolie i 3 minutter på hver side ved høj varme.

Lad kødet hvile i 5 minutter og server.

 

Mørbrad sesampaneret

 

Tip til tilbehør: Tomat-grapefrugt- mango-salsa

#

3 tomater

½ grapefrugt

2 mangoer

2 fed hvidløg

½ rødløg

3 spsk korianderblade

1 frisk chili

1 tsk rosenpaprika

½ tsk kommen

¼ tsk kardemomme

2 spsk olivenolie

hvid balsamico

salt og peber

*

Flå tomaterne, fjern kernerne og skær tomatkødet i tern.

Fileter grapefrugten og skær den i små stykker.

Skræl mangoerne og skær dem i små stykker.

Pil løg og hvidløg og hak både dem og korianderen.

Kom alle ingredienser i en skål, bland godt med krydderierne og smag til med olie, balsamico, salt og peber.

Lad salsaen trække i mindst et par timer i køleskab.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.034 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her