Logo

Højreb med letrøgede kartofler

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Højreb med letrøgede kartofler

 

Højreb, oksens lange rygmuskel, der hæfter på rygbenet og den høje (forreste) del af ribbenene (i alt 7-8 ribben). Rygmusklen, som kaldes højrebsfileten, har en kraftig fedtbræmme på oversiden. Højreb anvendes helstegt eller udskåret til koteletter eller bøffer.

 

Personer: 4. Forberedelse: 35-40 min. Tilberedning: 45 min. Grillmetode: Direkte.

Optænding - gas: Middel. Sværhedsgrad: Middel. Grilltemperatur: 200 °C

Udstyr: Stegerist, alu-bradepande, grønsagsbakke, rygeboks, rygeflis – gerne æble

 

# Ingredienser:

2 kg oksehøjreb
salt og peber
1½ dl olie
frisk timian
persille
hvidløg

 

Letrøgede kartofler:
1 kg små kartofler
olie
frisk timian
2 æbler

*

 

I køkkenet:

Fjern sener og fedt fra stegen.

Krydr den godt med salt, peber og en anelse af olien.

Blend resten af olien med timian, persille og hvidløg.

 

Vask kartoflerne, og kog dem, til de er møre.

Læg dem i en grønsagsbakke.

 

Pil bladene af timiankvistene.

Vask æblerne, fjern kernehusene og skær æblerne i små tern.

Læg dem i vand, indtil de skal bruges.

 

Ved grillen:

Gør først grillen klar til høj, direkte varme.

Brun stegen grundigt på alle sider.

Tag den af, og omstil grillen til mellem, indirekte varme.

Læg alu-bradepanden på risten.

Sæt stegeristen derpå, og læg så stegen.

Læg låget på grillen, og grill stegen ved omkring 200 °C

– indtil den har en kernetemperatur på 54-58 °C.

Tag stegen af grillen og lad den hvile 10 minutter – lav imens kartoflerne.

 

Sæt røgboksen med røgflis i på grillristen.

Læg låg på grillen og vent, til der opstår røg.

Sæt så grønsagsbakken med kartofler på risten, og røg dem under låg i omkring fem minutter.

Tag dem af, og vend dem med olie, salt, timian og æbletern.

Vend stegen i urteolien, skær den i passende skiver, og servér med kartoflerne.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.522 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her