Koteletter (braciole di maiale) med fennikelsmør (burro al finocchio)
og fennikelsalat (insalata di finocchi) - Let og lækkert grillmad for campister og
haveejere
Personer: 4. Forberedelse: 6 min. Tilberedning: 45 min.
Grillmetode: Direkte.
Optænding - gas: Høj. Sværhedsgrad: Let. Grilltemperatur:
250 °C
# Ingredienser
4 svinekoteletter á 250 g
Fennikelsmør:
100 g smør
stødt fennikel
karry
40 g rasp
salt og peber
Fennikelsalat:
2 fennikler
krydderurter fx persille, purløg og salvie
1 æble
citronsaft
olie
salt og peber
*
I køkkenet
Rør det bløde smør med stødt fennikel, karry og rasp –
mængden af fennikel og karry afhænger helt af, hvor stærk du vil have
blandingen.
Smag til med salt og peber.
Bred blandingen ud mellem to stykker bagepapir – rul det ud,
så det er to millimeter.
Læg det på frost i 30 minutter.
Forbered salaten: Vask fennikler og krydderurter.
Skær så fenniklerne i ultratynde skiver – brug evt et
mandolinjern.
Hak krydderurterne fint.
Skyl æblet, fjern kernehuset, og skær det så i tynde skiver.
Vend det hele sammen og tilsæt citronsaft, olie, salt og
peber.
Ved grillen
Gør først grillen klar til høj, direkte varme – lad den
blive godt varm.
Smør risten godt med olie, og læg koteletterne på den hede
rist.
Grill dem 2-3 minutter på hver side.
Krydr med salt og peber.
Lige inden koteletterne skal tages af, lægger du en skive
fennikelsmør svarende til koteletternes størrelse, på hver enkelt.
Tag dem så af grillen, og lad dem hvile 3-4 minutter, inden
du serverer dem med salaten.